Dybde
Køge bugtens gennemsnitsdybde er ca. 10 m. og den største vanddybde er på ca. 16 m. I bugtens nordlige del findes jævne, lave områder, mens der ved den sydlige kyst er hurtigt tiltagende vanddybde.

Strøm
Normalt er strømmen nordgående (60% af tiden). Kun ved kraftigere vestlige vinde vil strømmen være sydgående.
Saltholdighed m.m.

Saltholdighed
Saltholdigheden ligger normalt på 0,8% - 1,0%. Ved længerevarende sydgående strøm vil saltholdigt vand ligge på 1,5% - 2,5%. Det saltholdige vand bliver ført fra Kattegat og Øresund sydover Drogden-tærsklen og som en tung bundstrøm trænge ind i Østersø-vandet syd for tærsklen. Disse måleresultater blev foretaget for perioden juni 1977 til juni 1978.

Plankton
De mindste planter og dyr - også kaldet plakton er forudsætningen for at større dyr kan leve i et havområde.
Plankton udgør et vigtigt fødegrundlag for den planteædende fauna, dvs. dyreplankton, bunddyr og fiskelarver. Men en forøget mængde af plankton vil bevirke at lysets nedtrængen i vandet dæmpes, og den biologiske balance forrykkes i ugunstig retning.

Bundfauna
Bunden i Køge Bugt består overvejende af sand. Bundfaunaen er et Macoma-samfund. Det består af relativt få dyrearter såsom muslinger, snegle, krebsdyr og børsteorme.

Hjertemusling.

Foto: Ib Søgaard

Af større planter findes der ålegræs, samt algerne: Savtang, blæretang og gaffeltang.

 

 

Fedtmøg på stranden

Fedtmøg er til stor gene for badende og beboere, fordi det lugter så fælt og gør stranden uæstetisk. Fedtmøg er dog ufarligt for mennesker.

Fedtmøg er betegnelsen for enårige brunalger (Pilayella littoralis og Ectocarpus Siliculosus).

Mængden måles ved, at de indsamlede alger tørres og vejes og relateres til det areal, hvor de er opsamlet. Mængden i Køge Bugt er maksimalt 50 g tørvægt pr. kvadratmeter. Strøm og vindforhold har en altafgørende betydning for, hvor meget, der skylles op på stranden.

Den vedvarende belastning af havvandet med næringssalte har forårsaget en voldsom opvækst af fedtmøg. De alger der ender med at blive fedtmøg har en kort opvækstperiode i de varme sommermåneder, hvorefter de dør og lægger sig som et tykt tæppe på bunden. Under forrådnelsen forbruger de ilt. Det går ud over livsbetingelserne for ålegræsset, der dør og driver ind på kysten sammen med fedtmøget.

Foto: Ib Søgaard

Fedtmøg er betegnelsen for enårige brunalger (Pilayella littoralis og Ectocarpus Siliculosus).

Store udsving i mængden af fedtmøg, viser, at vind og strøm har en altafgørende betydning for de mængder fedtmøg, der skylles op på strandene, og at opskyldsmængderne er uafhængige af vækstsæsonen.

Mange steder dækker fedtmøg over 50% af bunden i forskellige lagtykkelser. Den højeste biomasse er 371 g/m2, og fedtmøg er den absolut kvantitativt dominerende algegruppe i Køge Bugt.

Solrød Kommune lægger hovedvægten på, at sørge for ren strand på de 4 mest benyttede badesteder ved Trylleskoven, Østre Strandvej, Solrød Strandpark og Jersie Strandpark.

 

Gul pollen fra fyretræer?

Foto: Ib Søgaard

Om sommeren kan der optræde hvad der ligner et gult pulver i havet og strandkanten.

Ålegræs

Foto: Ib Søgaard, Opskyl af ålegræs i vandkanten

På 4-6 meters vanddybde dækker ålegræsset idag kun ca. 5 % af havbunden, mens fedtmøg dækker over 35 % af arealet.

Belastningen med næringssalte favoriserer enårige hurtigtvoksende alger på bekostning af flerårige langsomt voksende alger og ålegræs.

De løse alger kan lægge sig i tykke dyner og kvæle anden vegetation, det kan skylles op på stranden og skabe æstetiske problemer for badegæster, og nedbrydningen af tykke måtter af fedtmøg kan give iltmangel.

Det er til stor gene for badende og områdets beboere, fordi det lugter så fælt. Vind- og strømforholdene i Køge Bugt er skyld i generne. 

Ålegræsset voksede i starten af 1900-tallet helt ned til 10 m. dybde i Øresundsregionen. Da der tilføres bugten store mængder næringsstoffer, giver det gode vækstforhold for det fritsvævende plankton. Den øgede planktonmængde skygger, så sollyset ikke kan trænge ned i dybet. Ålegræsbæltet er vigtigt for havets dyreliv, som havets lunge og skjul for smådyr og fiskeyngel, men har i dag kun sin udbredelse ned til 2-4 m. dybde, og kun ca. 15% af havbunden er dækket af ålegræs, mens fedtmøg dækker over 20%.

I Køge Bugt er det sat som mål at hovedudbredelsen af ålegræs skal nå ud til mindst 6 meters dybe.

Målet skal nås ved at reducere mængden af forureningsbetingede alger gennem reduceret udledning af næringssalte til havet. For ålegræsset er målet på de 6 meters dybdeudbredelse ikke nået endnu, men dybdegrænsen er stigende (5,7 m) og indenfor rækkevidde.

Foto: Jørgen Cortzen

I folkemunde hedder det sig, at det stammer fra fyrretræpollen i Sverige.
Foto: Jørgen Cortzen

En nærmere undersøgelse viser dog, at der er tale om en alge.