Trylleskoven

Trylleskoven trækker sig fra den nordligste bebyggelse ved Karlstrup Strand til kommunegrænsen mod Greve i nord. Det er ca. 1. km med et bakket lyngareal, skov og åben hede.

Trylleskoven har muligvis fået sit navn efter de mange krogede og fortryllende fyrretræer, formet af vejr og vind gennem årene. Måske stammer navnet fra ideen om at trolde og trylleri var knyttet til skoven.

Trylleskoven er en plantage, der blev plantet af Gl. Køgegård kort før 1900 på en del af det sandede og ikke dyrkbare hedeområde, der kaldtes Jærnen. I 1972 besluttede Carlsen-Langes Legatstiftelse på Gl Køgegård at overgive skoven til Solrød Kommune. Skovdrift var urentabel, da træerne voksede dårligt på den sandede jord. De blev krogede og troldagtige, uhyggelige. En troldeskov. Andre mener, at skoven virkede fortryllende – deraf navnet Trylleskoven. Skoven blev 1928 fredet og henligger udyrket med vindfældede træer.

I skoven kan man se de gamle strandvolde. Det er rester af klitterne, der tidligere lå helt ude ved havet, men vedvarende sandaflejringer har gjort stranden bredere og bredere. Den nord-sydgående sti ligger således mellem to tydelige strandvolde.

Foto: Ib Søgaard

 

Badestranden er dejlig – ikke mindst for børnefamilier, da vandet kun langsomt bliver dybt.

Vandre- og cykelruten ”Hedebostien” udgår fra stranden, passerer Karlstrup Strandvej og går gennem den fredede Karlstrup Mose. Herfra fortsætter stien til Hedeland og Roskilde. 

Fra den fredede Karlstrup Mose, kan du også vælge at tage vandreruten Gudernes Stræde, som fører vestpå til Lejre og Isefjorden.

Hedebostien og Gudernes Stræde er begge beskrevet her på siden under Ruter.

I badesæsonen er Trylleskoven lidt af et fluepapir, og på alle årstider er det et fint areal til småture evt med lidt botanisering, svampejagt, fugle- og insektkiggeri, eller bare at nyde luften, den relative fred og det fine lys under Køge Bugts store himmel.

www.kystarkiv.dk og www.fredninger.dk/fredning/trylleskoven/ kan du læse mere om Trylleskoven.

Området ved stranden havde ringe betydning for oplandets bønder og benyttedes mest til græsning og afhentning af sand. Gl. Køgegård ejede et stykke, som blev tilplantet med graner. I 1914 besluttede Carsten-Lange Legatstiftelsen på Gl. Køgegård at udlægge området til offentligt rekreativt område, hvor befolkningen havde fri adgang til strand og natur. Området, der nu hed Karlstrup Strandpark, blev fredet i 1928. Fredningen er siden blevet revideret flere gange – sidst i 1997. I flg. Fredningsbestemmelserne er det bl.a. ikke tilladt at cykle og ride - og hunde skal føres i snor og må ikke medtages i indhegningen. Det er heller ikke tilladt at beskadige træer og buske eller opgrave planter.

Området er kendetegnet ved tydelige spor af de strandvolde, der lukkede af for den bagved liggende vig, som groede til og blev til moser.

Nord for Trylleskoven findes den sidste rest af hede på Østsjælland. Her går får, der er effektive naturplejere. De spiser græsset og gnaver i lyngen, så den hele tiden skyder nye skud, hvorpå Argusblåfuglens larver lever. Hvis fårene ikke gnavede i spirende og unge fyrre- og birketræer, ville heden snart ændre karakter og blive til skov.

Heden plejes ved afgræsning af får

I 2014 blev det store vand- og naturprojekt i Karlstrup-Karlslunde moser færdigt. Som en del af projektet blev der etableret en ny afledning Karlstrup Ny Mosebæk med udløb gennem Trylleskoven. Syd for dette udløb etableredes ved toiletbygningen en rekreativ frokostplads, hvor der også er bålplads. Området er til stor glæde for skoler og institutioner.

Syd for Trylleskoven ligger et bakket hedelandskab og en våd mose. Disse arealer burde også naturplejes af får eller måske bedre af geder, der æder bark og blade af selv større træer, så de går ud. Plejes de fredede hedearealer ikke, gror de til med birke-, elle- og fyrretræer. Der opstår ny skov.

I strandens klitter og på overdrevet mellem Trylleskoven og havet vokser den invasive plante Rosa Rugosa, som vi også kender som Rynket Rose eller Hybenrose. Den er indført for 150 år siden fra Asiens stillehavskyster bl.a. på grund af dens næringsrige og flotte hyben. Derfor bekæmper Solrød Kommune planten ved opgravning, men den danner et tæt rodnet og spredes ved den kraftige rodvækst og frø hvilket gør den vanskelig at udrydde. Den blev især plantet i sommerhusområder på bekostning af hjemmehørende planter.