Vi har flere dejlige naturområder i Solrød Kommune, som du kan besøge og få en god naturoplevelse ved. Lige fra stranden med Staunings Ø til kalkgraven i Karlstrup og Gl. Havdrup mose. Læs mere om naturområderne på de følgende sider.

Landskabsdannelsen ved Køge Bugt
Medens størstedelen af Danmarks tilblivelse ligger millioner af år tilbage, er områderne langs Køge Bugt af forholdsvis ny dato. 
Undergrunden er her som under hele Danmark et tykt lag kalksten eller skrivekridt. I en periode førte floder fra Mellemeuropa store mængder af sand og ler med sig. Hvor dette aflejredes begyndte landet at dukke frem af havet. En ret rig plantevækst dannede efterhånden tørve- og brunkulslejer. 

Derfor er det så fladt på hedegnen
Under istiden førte isen fra Norge og Sverige store mængder af grus, sand og sten med sig. I en periode kom isen fra øst og syd og høvlede alle ujævnheder bort. Her finder man grunden til, at egnen mellem Køge, Ringsted, Roskilde og København er så flad.

Efter istiden lå den sydlige del af Danmark ca. 40 m højere over havet end i dag. Køge Bugt har været land, og kystlinien har ligget på linie med Stevns Klint. Man har fundet tørvemoser i Kongedybet, hvor der nu er 12 m vand. Vandet i havene er antagelig steget, fordi de enorme mængder af is er smeltet. 

Havet nåede til Tåstrupvejen
Omkring 5.000 år før vor tidsregning var vandet steget så meget, at Danmark fik den form, som vi kender i dag. Havet var på dette tidspunkt mange steder nået op til Tåstrup-Køgevejen.

Danmarks bedste landbrugsjord findes i Karlstrup
Isen lå ikke kun over Danmark. Den kom fra Norge og og Sverige, hvor den skubbede en masse sten, grus og ler med. 
Da isen senere smeltede efterlod den dette materiale, som kaldes moræne. Moræne er meget frugtbar landbrugsjord.
Den allerbedste landbrugsjord ligger i Karlslunde og Karlstrup området.

Muldjord
Moræne jorden er et grundlag for den gode jord, men det er først efter den øverste del af jorden - muldlaget - er blevet tykkere af døde planter og dyr.

Østersøen har været en ferksvandssø
Fra istidens afslutning og indtil stenalderen omkring år 4.000 f.Kr. var Køge Bugt-området landfast med Sverige. 
Fastlands-stadiet er Fyrreskovstiden. Sjælland er forbundet med Sydsverige. Østersøen er en ferskvandssø med afløb til Kattegat gennem Storebælt-lavningen.

I stenalderen fandt gentagne hav-stigninger sted (transgressioner), hvor det såkaldte Litorina-hav bredte sig ind over istidslandskabets lavere dele. Arkipel-stadiet er Egeskovs-tiden. Gentagne havstigninger efterfulgt af landhævninger i Norddanmark.

Køge Bugt området er hævet 4 meter efter stenalderen
Siden stenalderen er der i Køge Bugt-området sket en landhævning på ca. 4 m. Landhævningen kan konstateres ved at studere målebordsbladet for området fra Solrød Strand til Køge, idet såvel kurvetætheden som kurvekonformiteten øges væsentligt omkring 5-meter kurven. Denne kurve forløber næsten parallelt med den nuværende kystlinie i en afstand af ca. l km. 5 meter kurven er således en skillelinje mellem det ”gamle” moræne landskab og de lavere eng-agtige arealer, som er hævet havbund.

Efter transgressionerne i stenalderen startede en marin erosion af både Stevns Klint og Møns Klint. Denne erosion nedførte en materialvandring af flintesten og sand fra begge klinter mod nord-vest og syd-vest langs kysten. Fra Stevns Klint til Tryggevælde Å's udløb består det aflejrede materiale i hovedsagen af flintesten, mens det længere mod nord i Køge Bugt udelukkende består af sand.

/Ib Søgaard, nov. 2012.