Foto: Egon Petersen

Syv Høje stien ligger i et dejligt grønt område, som har ligget uberørt i 25 år. Stien er en natur-motionssti - på 800 m i bakket terræn.

Området er en lille naturperle, som er et besøg værd. I området findes små vandhuller med et mylder af blandt andet frøer og tudser.
Gråænder og Blishøns yngler i søerne, og fiskehejren kommer jævnligt på besøg

Ved indvielsen sponsorerede DN Solrød 2 stk valnøddetræer, som blev plantet i efteråret 2016.

Foto: Egon Petersen

Områdets bakker eller høje opstod i forbindelse med udstykningen til områdets parcelhuse, da området blev brugt som depot for overskydende jord.

Hvis du kommer kørende til området, kan du med fordel parkere på Bistrupvang ved børnehuset Skovhuset

Naturstien kom i stand efter initiativ fra områdets Søren Enevoldsen, der også tog initiativ til Fiskebroen ved den nærliggende sø. Begge projekter blev støttet af Solrød Kommunes Pulje til Natur- og Friluftsprojekter