Solrød Strandpark
Fredningsområdet Solrød Strandpark v. Duevej sikrer dig fri og uhindret adgang til strandområdetI 1932 besluttedes at sikre uhindret adgang til stranden ved Jersey. For at forhindre at adgangen til stranden blev forhindret af byggeri, valgte man at frede en lang koteletgrund, som i dag er kendt under navnet Strandparken v/Duevej. Formålet var altså ene og alene at sikre en ikke-privatiseret offentlig adgang til badning, Fredningen har fastsat bestemmelser om at der ikke må beplantes eller bebygges, og at adgangen ”bør holdes åben og fri for alle og enhver”. Strandparken ligger mellem Duevej og Birkevej ud for rundkørslen på Solrød Strandvej.
Fredningskendelsen kan ses her: http://www2.blst.dk/nfr/00342.00.pdf
I dag er der etableret handicapvenlig adgang til stranden, og der er etableret en badebro. I området findes en parkeringsområde, en kiosk, samt en toiletbygning. Så find badebukserne frem eller penge til en is. Eller måske vil du bare gå en tur. Man kan det hele i Solrød Strandpark v/Duevej.
Strandparken er for størstedelen dækket af høj blandskov med bl.a. skov-fyr, birk, navr, eg og forskellige andre indslag såsom rosenbed , hindbærkrat. Det er toilet og en åben plet med græs nær stranden. Bemærk især et areal med nogle høje flotte skovfyrre, der er helt tæt beklædt med vedbend .
Der er desværre en stor udbredelse af hybenroser i den østlige del af Strandparken. Hybenroserne er i gang med at brede sig ud over stranden, især syd for Strandparken. Dette er uønsket da hybenrosen, og kaldet rynket rose, fortrænger de oprindelige strandplanter.
Strandparken blev etableret 1875, hvor gårdejer Ole Hansen (1846 -1936) gik i gang med at kultivere og beplante området. I løbet af en snes år voksede en smuk lille plantage op, væsentligt bestående af fyr og birk.
Strandparken blev fredet i 1932, og mindestenen over gårdejer Ole Hansen blev rejst 31. oktober 1939
Tidsskriftet Strandsiden havde en artikel om Ole Hansen, som kan ses her
20. januar 2019 afholdtes en fredningsevent i Solrød Strandpark. Kjeld Ejdorf holdt en fin tale om netop grundlæggeren af Strandparken. Talen kan ses her.
Der afholdtes et arrangement med knap 40 ved Solrød Strandpark, hvor der blev lag blomster ved mindestenen for parkens grundlægger, der fik den fredet. Ud over Kjels Ejdoefs tale var der en tale ved stranden af Solrøds byrådsmedlem Bo Nygaard Larsen.