Dannelse af landskabet I Solrød

Istidens gletschere skubbede sig vej frem fra øst og sydøst og førte enorme mængder sten og grus med sig. Da isen forsvandt efterlod den sig et fladt landskab med tunneldale og lange bakker af grus og sten, åse.  De sidste israndslinier er vist med den gule streg.

Iskappen var 1-3 km tyk. Da den tøede lettede trykket på jorden, som hævede sig op til 40 m. og Danmark blev landfast med Sverige. Dette ses af fund af tørvemoser i Kongedybet ud for København, hvor der nu er 12 m. vand.

Senere landsænkninger førte til at havet bredte sig igen. Havet gik f.eks. helt op til Tåstrupvejen ved Korporalskroen og der opstod bl.a. en vig, hvor Karlstrup-Karlslunde mose ligger. Strøm og bølger førte materiale fra Stevns Klint mod nordøst og snart lukkede strandvolde for adgangen til vigen. Disse strandvolde ses tydeligt i Trylleskoven.

Køge Bugt regnes for en del af Øresund og afgrænses af en linie fra Aflandshage på Amagers sydspids til Mandehoved på Stevns. I den nordlige del – og altså her ved Solrød - skal man 300 m ud før vanddybden er større end 5 m. og hele 3 km ud før vanddybden er over 10 m. Bugtens største vanddybde er 16 m. Syd for Køge stiger vanddybden hurtigere.

Normalt - 60% af tiden - er strømmen langs kysten nordgående. Ved længerevarende kraftig vestlig vind vil strømmen være sydgående.
Vandet i Østersøen og Køge Bugt er brakvand med en saltholdighed på omkring 0,8 %. Kraftig sydgående strøm i Øresund kan føre mere saltholdigt vand ind i Østersøen og Køge Bugt.

Havbunden består overvejende af sand. Den ringe vanddybde giver lys nok til et rigt plante- og dyreliv såsom plankton, ålegræs, tang, snegle, muslinger, krebsdyr og fiskeyngel. I sommerens varme overfladevand øges væksten af planteplankton, lyset har svært ved at trænge ned til bunden så planter og bunddyr dør - og fedtmøg og døde planter og muslinger skyller op på stranden.

Kysten fra Køge til København er afvekslende med lavtliggende moser og heder og højere klinter. De lyngklædte strandvolde ved Solrød kaldtes Jærnen. Området blev tidligere afgræsset af får og geder, men i starten af 1900-tallet fik flere og flere mere fritid, og man søgte ud i naturen om sommeren. Bønderne solgte de dårlige jorde til badehoteller og sommerhusgrunde til rige københavnere.

Gl. Køgegård ejede en del af Jærnen og plantede her kort før 1900 en plantage - Trylleskoven. Den blev i 1928 sammen med lyngarealerne mod nord og syd samt stranden fredet. Carlsen-Langes Legatstiftelse på Gl. Køgegård ejede området, men overdrog det i 1972 til Solrød Kommune.

Fredningsbestemmelserne er flere gange blevet moderniseret. Formålet med fredningen er at bevare områdets karakter og det interessante plante- og dyreliv.

Der må derfor bl.a. ikke

1. ændres i terrænforholdene, henkastes affald og overnattes.
2. rides, cykles eller køres i bil og hunde skal føres i snor!
3. fjernes planter.

Undergrunden er her som under hele Danmark et tykt lag kalksten eller skrivekridt. I en periode førte floder fra Mellemeuropa store mængder af sand og ler med sig. Hvor dette aflejredes begyndte landet at dukke frem af havet. En ret rig plantevækst dannede efterhånden tørve- og brunkulslejer.

Derfor er det så fladt på hedegnen
Under istiden førte isen fra Norge og Sverige store mængder af grus, sand og sten med sig. I en periode kom isen fra øst og syd og høvlede alle ujævnheder bort. Her finder man grunden til, at egnen mellem Køge, Ringsted, Roskilde og København er så flad.

Efter istiden lå den sydlige del af Danmark ca. 40 m højere over havet end i dag. Køge Bugt har været land, og kystlinien har ligget på linie med Stevns Klint. Man har fundet tørvemoser i Kongedybet, hvor der nu er 12 m vand. Vandet i havene er antagelig steget, fordi de enorme mængder af is er smeltet.

Havet nåede til Tåstrupvejen
Omkring 5.000 år før vor tidsregning var vandet steget så meget, at Danmark fik den form, som vi kender i dag. Havet var på dette tidspunkt mange steder nået op til Tåstrup-Køgevejen.

Danmarks bedste landbrugsjord findes i Karlstrup
Isen lå ikke kun over Danmark. Den kom fra Norge og og Sverige, hvor den skubbede en masse sten, grus og ler med. Da isen senere smeltede efterlod den dette materiale, som kaldes moræne. Moræne er meget frugtbar landbrugsjord. Den allerbedste landbrugsjord ligger i Karlslunde og Karlstrup området.

Muldjord
Moræne jorden er et grundlag for den gode jord, men det er først efter den øverste del af jorden - muldlaget - er blevet tykkere af døde planter og dyr.

Østersøen har været en ferksvandssø
Fra istidens afslutning og indtil stenalderen omkring år 4.000 f.Kr. var Køge Bugt-området landfast med Sverige. Fastlands-stadiet kaldes Fyrreskovstiden. Østersøen var en ferskvandssø pga. afstrømningen fra de store floder i mellemeuropa. Østersøen havde afløb til Kattegat gennem Storebælt- og Øresundlavningerne

I stenalderen fandt gentagne hav-stigninger sted, hvor det såkaldte Litorina-hav bredte sig ind over istidslandskabets lavere dele. Denne tid kaldes Egeskovs-tiden. Landhævninger efterfulgtes gentagne gange af landsænkninger i denne tidsperiode

Køge Bugt området er hævet 4 meter efter stenalderen
Siden stenalderen er der i Køge Bugt-området sket en landhævning på ca. 4 m. Landhævningen kan konstateres ved at studere målebordsbladet for området fra Solrød Strand til Køge, idet såvel kurvetætheden som kurvekonformiteten øges væsentligt omkring 5-meter kurven. Denne kurve forløber næsten parallelt med den nuværende kystlinie i en afstand af ca. l km. 5 meter kurven er således en skillelinje mellem det ”gamle” moræne landskab og de lavere engagtige arealer, som er hævet havbund.

Efter transgressionerne (landhævningerne og landsænkningerne) i stenalderen startede en marin erosion af både Stevns Klint og Møns Klint. Denne erosion nedførte en materialvandring af flintesten og sand fra begge klinter mod nord-vest og syd-vest langs kysten. Fra Stevns Klint til Tryggevælde Å's udløb består det aflejrede materiale i hovedsagen af flintesten, der er tungest og derfor faldt først til bunds, mens det lettere sand førtes længere mod nord før det aflejredes fra Køge og nordpå