DN Solrøds mærkesager

De fleste går i de samme cirkler i lokalområdet, men Solrød har flere oplevelser at byde på.
Der er flere vandreruter der går rundt i/gennem kommunen. Men flere områder er svært tilgængelige. Det gælder fx områder som Havdrup/Snoldelev mose, Skensved Å og Ådal, gravhøjene ved Solrød Landsby og Jersie Mose/ Gammelmose. Det er uklart om kommunen vil arbejde for, at der sikres fladeadgang til større sammenhængende naturområder, eller adgangen kun skal være ad stiforløb.

Alle Solrød borgere skal kunne søge og modtage informationer om deres lokalområde. Dette kan være gennem fysisk skiltning i landskabet, eller via online kommunikation.

Der skal afholdes arrangementer som formidler naturværdierne og naturindholdet i kommunen. Dette skal være tilgængelig og på et niveau der tillader alle at kunne engagere sig i deres lokale natur. Det kan ske igennem aktiviteter der ikke er specifikke om et enkelt ”nørdet” emne, men kan arrangeres som gåture målrettet forskellige aldre, eller hyggelige aktiviteter som fx friluftsaktiviteter eller bål mad der skaber tilhørsforhold til udendørsarealerne i kommunen.

De eksisterende stisystemer i kommunen er markeret på forskellig vis. Man kan med fordel samle oversigten over disse ruter.

Vi ønsker at stierne udstiller naturområderne i kommunen, og gerne binder stisystemerne sammen. Solo-minoen har været på tegnebrættet i noget tid. En ca. 20 km lang rute som vil forbinde størstedelen af kommunens naturskønne arealer. Dette kræver samarbejde med kommunen og lodsejere for at anlægge de stykker af stisystemet som mangler.

Ikke alle offentlige vandløb i kommunen har fået registreret deres økologiske tilstand. Det skal de.
En tilstandsrapport er samler data om kemi, flora fauna og vandløbets fysiske skikkelse. At kende til tilstanden er nødvendigt for at identificere udfordringer og som udgangspunkt for handlingsplaner. Vi nærmer os udløb på vandområdeplanerne 2021-27 og der skal kommunen skal have en ny tilstandsrapport klar.

Alle kommuner er forpligtiget til at sikre at deres vandløb lever op til de krav der stilles i vandrammedirektivet. Målet er at alle vandløb skal have en ”god økologisk tilstand”. Solrøds vandløb er pt registreret i kategorierne – moderat, ringe, dårlig og ikke registreret. Det skal der laves om på!

Særligt halter vandløbene bagud på vandets kemi og smådyrsfauna. Dette kan man arbejde på ved at sikre en bedre rensning af vandet inden det ledes ud i vandløbene. Eller ved at anlægge vådområder der bremser og renser vandet.

I dag løber meget overfladevand (regnvand) uden om rensningsanlæg og forsinkelsesbassiner. Det betyder at urenset vand indeholdende næringsstoffer, olie, salt og andre forurenende stoffer udledes til kommunens vandløb.  Det forværrer vandløbenes økologisk tilstand. Inden vandløbene ender i Køge Bugt sendes vandet gennem sandfang og olieudskillere. Det skal der laves om på.

Der skal etableres flere forsinkelsesbassiner bl.a. i form af lavbunds og vådområde projekter. Dette vil forhindre drænvand fra marker at blive ledt direkte i havet. Samtidigt skaber det ny natur. Hvor overfladevand ledes direkte fra befæstede områder som veje og tage skal der som minimum indføres foranstaltninger til at rense vandet fra miljøskadede stoffer inden det ledes til vores vandløb og videre i Køge bugt.

Solrød kommune har et princip om at Solrød skal være et godt sted at bo. Det kan man jo kun være enig i. Alt tyder på at en faktor der påvirker fysisk og mental sundhed er adgang til natur. Solrød kommune rangerer nr. 84 af 98 kommuner på NKI (natur kapital indeks) og har altså et af de laveste naturindhold i Danmark uden for Storkøbenhavn. Det skal vi gøre bedre! Adgang til grønne områder og natur er ikke blot en tilføjelse, men en nødvendighed. Derfor skal naturen udvides og udvikles. Vi ligger middel i tilstanden af den smule natur vi trods alt har, men den skal selvfølgeligt være endnu bedre.

Tiltag til at udvide naturen kunne være skovrejsning, arealomlægning, genslyngning af vandløb, etabler afgræsning, grønne rabatter og biodiversitetsvenlige spredningskorridorer og meget andet.

Vores offentlige bygninger skal gøres mere klimavenlige. Rådhuset og flere andre offentlige bygninger har fladt tag, hvilket gør det oplagt at placere fx solceller her. Hvor dette ikke er muligt eller urentabelt fx grundet små arealer kan der med fordel etableres grønne tage. Dette gælder særligt bygninger i de meget befæstede områder af kommunen. Fx i Solrød centeret.

Lavbundsjorde der lægges frit og hvor dræningen stoppes, er foruden at have positiv effekt på biodiversiteten, også en kæmpe gevinst for klimaet da våde jorde lagrer CO2. Vådområder har en miljø-gavnlig effekt i at kunne rense spildevand og overfladevand inden det havner i vores vandmiljøer.

Naturen har i mange år gået på kompromis med grønne områder når man har bygget og udvidet. Senest kan næves transportcenteret i den grønne kile langs motorvejen. Det skal stoppe nu. Ved fremtidige anlægsprojekter skal natur og klima tænkes ind. Natur skal ikke bare eksproprieres og anlægges på ny, men skal forbedres. Klimatilpasninger som forsinkelsesbassiner og regnvandsbassiner skal også have natur indtænkt. Nye bygninger skal fremad anlægges med klimaforanstaltninger som solceller og grønne tage for øje.