Biodiversitet i Solrød kommune

Biodiversitetskrise. Faldende biodiversitet. Biodiversitetsvenlig. Biologisk mangfoldighed. Den 6. masseuddøen. Vi hører det fra biologerne, politikerne, journalister og skolebørn. Men hvad indebærer ordet? Hvorfor er det vigtigt at forstå og snakke om det?

Hvad er biodiversitet?

Den korte version:

Biodiversitet betyder i sin grundform diversitet af liv. Det vil sige diversiteten eller mangfoldigheden i et områdes liv – herunder planter, dyr, svampe, mikroorganismer, vira osv.
Når vi så bruger ordet biodiversitetskrise, er der altså tale om tabet af denne diversitet af liv. Altså tabet af mangfoldighed. Den forståelse er der intet i vejen med, men…
Det er ikke hele historien.

Den lidt længere version:

Åh nej, nu kommer der noget af den der kedelige biologsnak, men hold fast, denne del er vigtig at forstå!

Man taler om 3 niveauer af biodiversitet: genetisk diversitet, arternes diversitet og diversitet af økosystemer. Dette er vigtigt at forstå, fordi tab i en af disse, også vil betyde nedgang i de øvrige. En høj biodiversitet betyder altså, at diversiteten er høj på alle tre niveauer.

Genetisk diversitet: genetisk diversitet handler om blandingen af gener inden for en bestemt art. Findes der meget få individer af en bestemt art, der ovenikøbet er adskilt fra andre populationer af samme art, vil den genetiske pulje være meget lav. Med de få individer vil muligheden for at tilpasse sig nyt pres som klimatiske forhold eller sygdom være meget begrænset. Det nok mest klassiske eksempel er Cavendish-bananen. Da bananerne er genetisk stort set ens, er de ekstremt sårbare overfor sygdom, som da også af flere omgange har truet med at udrydde dem. Et mere hjemligt eksempel er den spidssnudede frø (Rana arvalis) der lever i et par af Solrøds små moseområder. Her er bestandene de dog små og meget isolerede. Derfor er de meget udsatte for ganske små negative påvirkninger af deres levesteder. 

Arternes diversitet: dette er den klassiske forståelse af biodiversitet. Diversiteten af arter omhandler alt levende, planter, dyr, svampe, mikroorganismer osv. Jo flere individuelle arter, des højere artsdiversitet. En let måde at anskue det på er at se en klassisk fødekæde for sig. Af jorden gror en plante, der spises af en planteæder, der spises af et rovdyr, der dør og ædes af insekter, svampe og bakterier. Hvert trin repræsenterer flere arter, der hver især grener sig ud til endnu flere og sådan bliver det ved.
Nogle dyr er meget lidt kræsne og kan tilpasse sig livet mange steder, som fx gråkragen der findes i skov, by, strand og mark. Andre dyr er derimod meget specifikke. De spiser kun én eneste planteart, og lægger måske sine æg på én anden art. Argusblåfugl (Plebejus argus) er en sådan art. Den er en sjælden sommerfugl, der kun findes meget få steder på Sjælland, og er afhængig af hedelyng. Den findes endnu ved heden ved Trylleskoven.

Økosystems diversitet: eller diversitet i habitat henviser til, at arter er tilpasset forskellige habitater, og nogle ofte mere end et økosystem i løbet af sin livstid. For at sikre føde, levested og habitat for en større mængde af arter kræver det altså også en større diversitet i habitat. Og så skal det selvfølgeligt også nævnes. at disse habitater skal findes i sammenhæng og uden for store afstande. Derfor finder vi også den største biodiversitet på store sammenhængende og diverse naturområder. Her vil der også være mulighed at flere populationer af samme art kan mødes of dermed øge den genetiske diversitet.

 

Hvad kan gøres i Solrød?

International Union for Conservation of Nature (IUCN) har udviklet en global standard for beskyttede naturområder, der bl.a. anvendes af FN og EU til at vurdere de enkelte landes opfyldelse af naturbeskyttelsesmål.

I Danmark har vi følgende beskyttelsestyper:

I Solrød har vi flere af ovennævnte beskyttelsestyper, og Solrød kommune har gennemført vigtige naturprojekter. De sidste 10 år har vi nydt godt af  bl.a. vand- og naturprojektet i Karlstrup mose, som blev gennemført i samarbejde med Greve kommune. Det gav os Karlstrup Møllebæk og forsinkelsesbassin, som gjorde oversvømmelse i de nærliggende huses haver sjældnere.

Under titlen 'Sammen om et vildere Solrød' tog kommunen i 20212/2022 initiativ til øget biodiversitet på de kommunale arealer, herunder skoler og institutioner, med henblik på større variation af planter og dyr, forbedret CO2 balance, og rekreative værdier. Kommunen ønskede at undersøge muligheder for en helhedsorienteret indsats med fokus på forbedret natur, rekreative muligheder, bedre landbrugsdrift, øget klimasikring, øget artsdiversitet og klimaforbedrende tiltag i området mellem Havdrup og Solrød Landsby i oplandet til Solrød Bæk. Projektet ville også fremtidssikre adgangen til bedre drikkevandsboringer også kaldet BNBO - Boringsnære Beskyttelsesområder. Naturen i dette område har det ikke optimalt. Den intensive landbrugsdrift, de voksende byer, drænede vådområder og de udgrøftede vandløb er alt sammen tegn på, at der er afsat for lidt plads til naturen. Projektet tabte lidt pusten sidst i 2021, da kommunen fik afslag om økonomisk støtte fra Landbrugsstyrelsens pulje til støtte af Multifunktionel Jordfordeling.

I 2022 tog kystsikringen fart og startskuddet til en vandmiljøkampagne blev taget. Nyd dette eventyr om fisken, bækken og vandregnvandskloakken.

Hvad kan du gøre?

Vi kan alle medvirke til at give naturen bedre vilkår ved at stoppe brug af gifte i have og fliser, samt stoppe med at hælde oplysningsmidler og sæbevand i regnvandskloaken. I Solrød har vi et 2-strenget kloaksystem till henholdsvis spildevand og regnvand, og dette skal udnyttes.

Spildevand kommer fra toiletter og køkkener og sendes gennem kloakken til kommunens renseanlæg.

Regnvand kommer fra husets tage og veje. Det vand, som kommer i regnvandskloakker, bliver ikke renset, men sendes direkte i åer og Køge Bugt.

Regnvandsristene må derfor ikke bruges til udledning af miljøskadelige stoffer. Miljøskadelige stoffer kommer fra industrien og almindelige husholdninger fra fx bilvask og rensning af pensler. Solrød kommune har som led i en vandmiljøkampagne udarbejdet en række gode råd til, hvordan du skåner vandmiljøet mest muligt, se https://www.solrod.dk/borger/affald-miljoe-og-klima.

Er du en vulkan?

De sidste 150 år er tilbagegangen gået så stærkt, at man taler om en decideret 6. masseuddøen. Den forrige skete for 65 mio. år siden, da en komet styrtede ned på Yucatán-halvøen.  På omkring 2,5 mio. år forsvandt ca. 75% af alle arter på jorden, inkl. størstedelen af dinosaurerne. 

Selvom forskere er nogle meget konservative typer, er deres udmeldinger alligevel skræmmende. Det forventes, at 1% af alle arter naturligt uddør hvert 100.000 år. I dag sker dette 10-10000 gange hurtigere. I værste fald betyder det, at op mod 50% af alle arter vil forsvinde de næste 100 år. Vi mennesker er altså ved at udfylde den rolle som vulkaner, jordskælv og kometer tidligere har udfyldt. Blot endnu hurtigere.

Okay, dyb indånding. Det hele lyder dystert og skræmmende, og ja, det er det jo også. I hvert fald hvis vi ikke reagerer på det. Vi bliver klogere og klogere på verden omkring os. Vi kender til kompleks kemi i jordbunden, vidtrækkende svampenetværk, migrationsmønstre, DNA-modeller og meget andet. Vi kan ikke få det tilbage vi allerede nu har mistet, men vi kan gøre vores bedste for at stoppe tilbagegangen. Vi er vulkaner, men det er vores ansvar at sørge for at vi ikke går i udbrud.